stinnevintherolesen

Stinne Vinther Olesen

Member | Last logged in at

3D er kommet for at blive eller?

Nu har jeg haft tv'et til test i knap omkring to uger. En af de ting der bliver ved med at imponere mig er Ambilight som bare gør hele tv-oplevelsen meget bedre. Og det er ikke bare oplevelsen der føles bedre - det gør mine øjne også. Når vi i familien sidder og ser en film kan mine øjne godt blive lidt tunge og trætte, men det er som om at Ambilighten gør at film er knap så tunge at se og øjnene føles ikke så trætte efterfølgende.

Der er noget jeg bare må sige - Phillips teknologi med "Pixel Precise HD" er altså bare helt eminent. Det er et helt fantastisk og knivskarpt billede man får - på den gode måde. Og med 700 Hz PMR gør det oplevelsen super behagelig. Mange tv har super skarpt billede - men det bliver bare næsten for skarpt og det kan have en tendens til at blive ubehageligt at se på. Men ikke her. Jeg æder det råt.

Mange siger at 3D er kommet for at blive og det er da også en super fed teknologi. Jeg ved bare ikke helt. Jeg er altså ikke helt solgt. Der er ingen tvivl om at det fungere godt på Phillips 7108 hvor du kan konvetere helt alm. fjernsyn i 2D til 3D. Det vil sige du kan se dine nyheder eller yndlingsserier i 3D. Men når jeg vil have 3D-oplevelser så skal gulvtæppet altså fejes væk under mig og det har der efter min mening ikke været nogle tv der kan endnu. Så det kan godt være 3D er kommet for at blive, men jeg håber virkelig der sker noget med udvilkingen inden for det for jeg er altså ikke imponeret. Og dette er generelt om den teknologi der er pt. og ikke myntet på Phillips.

Jeg har også fundet en app til mobilen der gør at man kan afspille de sange man har liggende der på tv'et og så er det bare skide nemt. Det syntes jeg er en fed feature.

Alt i alt stadig en meget tilfreds tester. Der er ingen tvivl om at visse teknologier er der bare helt styr på, mens andre efter min mening stadig halter.

Over and out :)

 

Førstehåndsindtryk - I'M IN LOVE

Yes tv'et er endelig modtaget og testen er i gang. 

Mit førstehåndsindtryk da jeg åbner kassen er bare WOW. Et fantastisk flot tv. Jeg syntes mange fladskærme nu om dage bære stort præg af at være plastikkasser. Men her stinker det bare langt væk af elegance, stil, enkelthed og vigtigst af alt en smuk finish. Det at skærmen går helt ud til kanten gør at tv'et virker større og med den superfede Ambi-light funktion får man en bare en fjernsynsoplevelse udover det normale. 

Tv'et er meget enkelt at samle på den meget elegante fod. Brugervenligheden er i top da man fra starten bliver guidet igennem opsætningen af tv'et. Det er som at klø sig selv i nakken :)

Jeg har desværre allerede oplevet nogle udfordringer med tv'et. Umiddelbart efter opsætningen bliver man bedt om at opdatere softwaren som jeg selvfølgelig sætter i gang. Tv'et crasher og jeg må slukke og tænde for at få opdateringen i gang. Ikke særlig fedt at det allerede crasher inden jeg begynder at bruge det. 

Efter at have testet SMART-funktionen på tv'et må jeg tilstå at jeg er ikke imponeret. Jeg syntes generelt det tager lang tid for fjernsynet at loade indhold. Eksempelvis når jeg åbner viaplay og vil spole frem eller tilbage så hakker forbindelsen meget. Det skal sige at der er et netværkskabel direkte i tv'et. 

Men udover disse små irritationsmomenter er jeg dybt imponeret. Der er tænkt over rigtig mange små detaljer. Eksempelvis kan man trække et dæksel for kameraet når man ikke benytter det. Derved undgår man ubehagelige hackere i ens tv ;)

En anden god detalje er tastaturet bag på fjernbetjeningen. Elsker det. Det gør det bare så meget nemmere at surfe. Kræver dog at tv'et kan leve bare lidt op til de computer standarder der er nu om dage, hvilket det ikke helt gør i dette tilfælde. 

En anden ting jeg lige vil fremhæve er den suveræne 3D funktion. Jeg blev så glad da jeg læste det var flimmerfrie. Syntes det er rent ud sagt træls når man forsøger at se 3D men det hele flimmer og det tager altså noget af oplevelsen. Det gør det ikke her da brillerne er passive. Endnu større var min glæde da jeg opdagede at man kunne konvertere ganske almindelig tv til 3D. Det giver altså lige en ekstra dimension at se Nyhederne i 3D ;) Min datter har også taget 3D til sig og skal helst se sin yndlingstegnefilm i 3D.

Glæder mig til at teste endnu mere og opdage flere fikse detaljer og smarte funktioner. 

Over and out... 

Forventningerne er skruet godt op....

....for jeg skal nemlig teste det nye Phillips 7000-serie 3D LED Smart-tv. 

Min motivation for at være testperson på tv'et er en generel stor nysgerrighed inden for forbrugerelektronik. Jeg har i dag et 3D LED Smart-tv af anden fabrikat. Syntes det er en fagre ny verden og elsker at man kan streame tv online på et fjernsyn. 

Jeg blev nødt til at sætte mig lidt ind i hvad det er jeg skal teste. I min research blev forventningerne allerede skruet godt op. Jeg glæder mig til at udforske den flimmerfrie 3D funktion. Syntes generelt at 3D ikke fungerer optimalt på 3D-fjernsyn nu til dags. Desuden er jeg spændt på de forskellige onlinetjenester og hvor hurtigt de fungerer. Sidst men ikke mindst glæder jeg mig til at opleve billedekvaliteten på tv'et. 

Bring it on... Jeg er klar... :)