TV'et er blevet et lille familie-medlem for mig ;)

Vi er ved at nå de 3 uger med det fine Phillips TV og jeg tænker, det er på tide med et nyt lille blog-indlæg for lige at opdatere, hvordan den sidste tid med fjernsynet er gået :)

Jeg har tv'et tændt stort set hver dag og nyder (stadig) ambilighten i stor stil. Det er yderst behageligt for øjnene, at der er denne her ekstra 'lysramme' om fjernsynet når det er mørkt i rummet; dette i samspil med, at der opnåes en større helhedsoplevelse af film generelt.

Jeg benytter mig ikke specielt meget af 3D-effekten, men det har heller aldrig sagt mig det helt vilde, medmindre der er tale om en rigtig stor-film, der skal 'opleves' på alle led og kanter. Det er som om det bliver lidt ekstravagant at sætte den på 3D-mode og smække 3D-brillerne på hovedet for at se dagens TV-avis :) Men synes bestemt det er mega fedt at se ens gamle yndlings-film med effekten, selvom disse ikke er lavet til det! Kæmpe kadout til dette!!

For at tale lidt lavpraktisk, synes jeg at fjernbetjeningen er behagelig at have i hånden, og den er nem at håndtere. Desuden er menuen for fjernsynet og de forskellige apps i SMART-TV-delen også overskuelige og nemme at 'sortere' imellem. 


Når det så er sagt, så har jeg også oplevet nogle mindre fede ting ved fjernsynet:

- Jeg har bidt mærke i, at det er ret langsomt til at starte op og 'tage notits' af de 'kommandoer', jeg sætter i værk. Forleden noterede jeg mig også, at TV'et (efter at have stået stand-by på netflix et par timer) slet ikke reagerede i app'en - det var kun home-knappen eller sluk-knappen, der fungerede for mig i dette tilfælde. Dette viser sig også når jeg skal ind i Netflix-app'en, som jeg har investeret i. Jeg synes fjernsynet bruger unødig lang tid på at loade programmet, hvilket ikke burde være en hindring så længe man har en ordentlig net-forbindelse(!?!)

- Samtidig er det lidt en frustration for mig, at jeg ikke kan sætte min bærbare mac til TV'et; der burde som minimum være alle standard-stik/indgange, som der også er på andre TV. Et fravalg jeg ikke helt kan se mig foreneligt med.

- Og slutteligt ville jeg nok selv, som producent, have indbygget en Blu-Ray afspiller i et TV som dette; det havde virkelig været toppen af poppen. 
Det var alt jeg havde for i dag