3D for the win!

I dag er det godt og vel en god uges tid, at jeg modtog det fine Phillips TV og har nu haft gang i 3D-funktionen et par gange efterhånden. 

Jeg er dybt imponeret over at TV'er kan konvertere almindelig 2D-TV til 3D... nyheder og din yndlingsserie i 3D - lidt for godt til at være sandt :D og det kræver ikke den store tekniker at gå fra 2D til 3D - man trykker såmænd blot på 3D-knappen på fjernbetjeningen og trykker på "2D til 3D-konvertering". Så er det på med brillerne og så kører den på 3D :)

Efter jeg har fået fjernsynet ind af døren har jeg nærmest 'rykket mit liv ind i stuen'. Og TV'et har pludseligt givet mig anledning til at bruge min stue i ordentlig omfang. 

Hvad angår ambi-light-effekten har jeg efterhånden vænnet mig til det og lægger ikke så meget mere mærke til det, som jeg gjorde i starten. Kun hvis det er rigtig mørkt i rummet noterer jeg mig det - men ellers ikke. Frygter at jeg, ved en 'nedgradering' til mit gamle TV, pludselig mangler Ambi-light-effekten når jeg skal se TV fremadrettet :)

Hvis jeg skal nævne et mindre minus ved TV'et, er det 'loade-tiden' fra man tænder det til man kommer ind i Smart-TV-funktionen og videre ind til den app, man skal benytte sig af. Men det er en mindre ubetydelighed, der kun er forårsaget af ren og skær utålmodighed.