Blog Indlæg 1: indtryk, udstyr og tilslutninger.

Førstehånds indtrykket er positivt, fjernsynet er nydeligt at se på, rammen er ikke særlig bred – apox. 10mm – og så er rammen (set forfra) sort, så den falder ind med selve skærmen i slukket tilstand. Den medfølgende stander er elegant og let at monterer, der er et par indbyggede Velcro-bånd bagerst på beslaget til at samle ledningerne, nice lille touch.

Det medfølgende udstyr er sublimt, der medfølger en adapter til R/G/B ledninger(ender i en 3polet minijack), en scart-adapter med ca. 10-20cm kabel(ender i en ukendt sort stik, ligner lidt eSata) og ikke mindre end 4 par 3D-briller(!) Det eneste jeg savner er en papir manual, såsom man fik med sit tv i ”gamle dage”. Det er tænkeligt der ligger en digital kopi i selve apparatets hukommelse, men en fysisk kopi mangler der altså, øv.

De fleste ind- og udgange vender heldigvis nedad og til siden, få gør dog ikke og det øger minimums afstanden ind til væggen, hvis man skal bruge nogle af disse. Der er ikke mindre end 4 HDMI indgange og 3(!) USB stik som alle er tilgængelige fra siden og bunden. Jeg begræder dog manglen af en VGA-indgang, men jeg er samtidig klar over at der nok ikke er mange der savner netop denne, men jeg gør! Og jeg vil til enhver tid bytte en af de 4 HDMI porte væk til en.

Jeg havde nær glemt: Fjernbetjeningen! Rigtig QWERTY tastatur på bagsiden, kanon idé, men i sidste ende TOTALT ligegyldigt, men mere om det i et senere blog...